weather | 2 m/s

    Ring og bestil bord på:

    +45 39 63 10 80

    Bernstorff Slots stolthed - maden

    Ethvert måltid der serveres på Bernstorff Slot er en kulinarisk oplevelse og rundrejse, der ændrer sig med årstiden og køkkenets opfindsomhed. Og den er stor og farverig.
    Pia, vores køkkenchef, arbejder af princip kun med friske råvarer og laver alt fra bunden, med allerstørste fokus på smagsoplevelserne. I køkkenet på Bernstorff Slot bliver der syltet, henkogt, marineret og røget, og så bliver der brugt økologiske varer, hvor de giver den bedste smag og mest mening.

    Bernstorff Slot byder indenfor ved adskillige lejligheder og events af forskellig art. Se under fanebladet Events eller følg vores sociale medier for løbende opdateringer, så du ikke går glip af muligheden for at opleve køkkenets åbenbaringer.

    Restauranten på Bernstorff Slot

    5 skønne stuer danner restauranten

    Højt til loftet, meterhøje vinduer, pragtfuldt lysindfald, udsigt til Bernstorff Slotshave

    I midten er Havesalen, det ovale hjerte på Bernstorff Slot. Symmetrisk til begge sider ligger Musik- og Dronningeværelset til den ene, og The - og Kongeværelset til den anden.

    I Kongeværelset kan du se den historiske dørstolpe, hvor Kong Christian IX har målt sine børn, børnebørn, gæster og andet godtfolk, når de var på Bernstorff Slot.

    Slotskælderen

    Det hyggeligste sted på hele Slottet

    Stemning og historisk feeling under hvælvingerne

    I Slotskælderen er der lagt op til hygge, gode samtaler og et ekstra godt glas. Der er en vinstue, en pejsestue, en bar og en TV-stue. Superhyggelige rammer efter mødet eller efter middagen og helt frem til lukketid.

    Vinkort

    Hvad kælderen tilbyder

    Vinene på Bernstorff Slot er typisk fra mindre huse, gerne fra økologiske chateauer og til rimelige priser.
    Læs vinkortet her